Måltidspolitik

Måltidspolitikken er udarbejdet ud fra et ønske om, at serveringen og rammerne omkring måltidet vil medvirke til at fastholde måltidet som en social aktivitet, med rødder i den danske kultur.

Der har med Måltidspolitikken ligeledes været et ønske om at tydeliggøre plejehjemmets status, som beboernes hjem og dermed en rytme i måltiderne, der skelner mellem hverdag, helligdag og 'fest'.

Måltidspolitikken er resultatet af møder og debatter på tværs i Hjemmet  blandt beboere, medarbejdere og ledere.

Formål.

Formålet er at skabe de rammer omkring måltidet, hvor beboerne oplever, at der er taget hensyn til deres ønsker og behov samtidig med, at de har en oplevelse af at hygge sig hvad enten de ønsker at indtage måltidet alene eller i samvær med andre.

 

Rammerne.

Beboerne kan efter ønske indtage deres måltider i afdelingens små spisegrupper eller i egen bolig.

Spisebordene dækkes ud fra om det er hverdag/helligdag eller fest med duge, servietter, afskårne blomster, porcelæn og evt. lys.

På bordene står salt, peber og kander med isvand.

Under måltidet skabes en rolig atmosfære, hvilket betyder, at der henstilles til at interne opkald, aktiviteter og behandlinger ikke foregår i dette tidsrum, ligesom oprydning i køkkenet, pakning af køkkenvogn og start af opvaskemaskine udsættes til efter måltidet.

 

Socialpædagogiske principper

På Hjemmet foregår plejen og omsorgen af beboerne efter de socialpædagogiske principper, hvilket i forbindelse med måltiderne vil sige, at der tages individuelle hensyn til den enkelte beboers formåen i forhold til selv at kunne indtage måltiderne på en værdig måde.

I de små spisegrupper tilstræbes en bordplan, hvor der tages hensyn til beboernes ønsker og behov i forhold til netværk og eksempelvis behov for at blive skærmet af hensyn til deres demenssygdom.

Dette betyder også, at der tages hensyn til, i serveringen af maden, hvem der kan tage selv og hvem der skal have hjælp til at tage mad på tallerkenen.

 

Servering.

Der serveres først til beboere, der indtager måltidet i egen bolig og derefter i de små spisegrupper.

Måltidet anrettes på serveringsvogn, der køres ud på gangen, en ret ad gangen, således at beboeren kan se og vælge selv. Ved de borde hvor beboerne kan servicere sig selv, sker det ved fad servering. Medarbejder med 'værtindefunktion' sætter sig med til bords, når retten er serveret.

Når første ret er færdig, samles porcelæn sammen og herefter serveres anden ret, 'værtinden' sidder igen med.

Det tilstræbes, at der som minimum er 'værtinde' omkring de beboere, der har brug for hjælp som følge af kognitiv og/eller fysisk funktionsnedsættelse.

Medarbejdere, der ikke har 'værtinde'-funktion er 'springere', hvilket betyder, at de serverer maden, passer telefon samt beboer-kald.

 

Drikkevarer.

Der serveres isvand til måltiderne. I det omfang beboerne ønsker vin, saft, øl eller sodavand i hverdagene, er de velkomne til at købe og indtage dette.

Værtinde.

  • Konverserer og skaber stemning i spisegrupperne.
  • Forebygger småkonflikter beboerne imellem.
  • Motiverer og hjælper beboerne med at spise og drikke, samt observerer hvor meget beboerne faktisk spiser.
  • Er holdepunktet for beboerne under måltidet.

 

Værtinden må således være de faste medarbejdere, der kender beboerne godt.

Gæster.

Beboerne er velkomne til at have spisende gæster mod betaling for gæstemaden.

I det omfang der er plads i spisegrupperne kan beboeren frit vælge, hvor måltidet indtages.

 

Ikke spisende gæster omkring spisetid henvises til beboerens bolig, hvor beboeren så kan vælge at få serveret maden.